Embryo transfer

Embryo transfer tillader hurtigere alvsfremgang, og hoppens indflydelse på avlen øges. Embryo transfer kan anvendes til:

- At hoppen kan indgå i avlen samtidig med, at den fortsætter sin sportskarriere

- At avle på ældre hopper eller problemhopper, der ikke selv er i stand til at bære deres føl.

- At få mere end et føl per hoppe per år

- At få føl fra 2 års hopper.

BESKRIVELSE AF PROCEDUREN

Embryoskylnigen finder sted på dag 7-8 efter ægløsning. Forskning har vist, at der er individuelle tidspunkter mellem ægløsning og befrugtning. Selv ved hyppig ultralydsundersøgelse i brunsten, er det ikke muligt præcist at bestemme, hvor langt tid der går fra at ægløsningen finder sted til at ægget bliver befrugtet i æggelederen.
Fem til seks dage efter at befrugtningen har fundet sted, transporteres ægget fra æggelederen og ud i livmoderen. Man kan derfor opleve at to skylninger på samme hoppe på præcis samme tidspunkt, kan resultere i 2 embryoner af forskellig størrelse. Når først embryonet når livmoderen, fordobles antallet af celler for hver 6. time, der går - så væksten går enormt hurtigt. Det er derfor vigtigt at hoppen følges nøje.

Embryoskylningen foregår ved, at hoppens endetarm tømmes. Herefter vaskes skeden grundigt. Et sterilt foleykateter føres gennem skeden til vagina og ind igennem livmoderhalsen. Her pustes en lille ballon op, så kateteret sidder fast. Derefter skylles 1-2 L embryoskyllevæske ind og ud gennem livmoderen vha. tyngdekraftsprincippet. Væsken filtreres herefter gennem et filter, hvor maskerne er så små at embryonerne bliver filtreret. Processen gentages flere gange. Herefter undersøges filtratet under mikroskop.

Når embryonet er fundet, føres det over i nogle brønde, hvor fremmede partikler (antigener) vakses af. Denne proces er vigtig, for at undgå at rugemoderen opfatter embryonet som et fremmedlegeme og afstøder det. Embryonet føres nu i et insemineringskateter.

Rugemoderen klargøres ved tømning af endetarmen og grundig vask af skeden.

RUGEMODEREN

Kvaliteten af rugemoderen har stor betydning for, om embryonet overlever. I forbindelse med donorhoppens brunst, følges rugehoppens cyklus tæt. Dette foregår ved ultralydsscanning af livmoderen gennem endetarmen. Det er vigtigt at donor- og rugehoppe er synkrone dvs. ægløsningstidspunktet skal ligge tæt på hinanden.

De bedste rugemødre er hopper i alderen 4-8 år, der er normalvægtige med normal sundhedsstatus. Det kan være en fordel at rugehoppen har haft føl før, idet dens adfærd i forbindelse med folingen og produktion af mælk kendes.

Jo flere rugehopper, du har til rådighed til din donorhoppe, des bedre. På Højgård Hestehospital i Odense har vi en pulje af rugehopper tilgængelig, hvor man kan leje én af disse til sin donorhoppe.

 

SUCCESRATEN

Generelt er succesraten for donorhopper i alderen 3-10 år ca. 55-70%. Succesraten er dog afhængige af flere faktorer, såsom donorhoppens alder, livmoderens kvalitet, sædens kvalitet, management omkring inseminering og embryoskylning, kvaliteten af embryonet og rugehoppen.