Inseminering i praksis

Vil du gerne have insemineret din hoppe hjemme er det selvfølgelig også en mulighed. Vi kommer gerne hjem til dig og scanner din hoppe.

Der er fordele og ulemper ved at have have hoppen hjemme under inseminerings perioden. Fordelen er at hoppen ikke tages ud af vante omgivelser og derfor ikke stresses, omvendt har nogle hopper gavn af at komme på insemineringsstation hvor vi har en hingst som kan tease hoppen under brunsten. Er hoppen vanskelig at køre med eller har hun føl ved siden kan det også være en grund til at få foretaget insemineringen hjemme.

Ulempen ved at have hoppen hjemme kan være planlægning omkring tidspunkt for scanning for sædbestilling. Ofte overvåges hopper der står hjemme ikke så intensivt da der er flere omkostninger og praktiske foranstaltninger forbundet hermed.

Vi vil gerne gøre opmærksom på at kvaliteten af en scanning afhænger af hvor samarbejdsvillig hoppen er, hvordan lyset falder i vores scanner samt hvordan de praktiske forhold omkring strøm og scanner anbringelse er.

Der tages forbehold for drægtighedsscanning og eventuel tvillinge drægtighed under scanning hvor der ikke er optimale forhold.