Problemhopper

Er min hoppe en "problemhoppe"?

En hoppe kan defineres som en "problemhoppe" af flere forskellige årsager. Det kan være en hoppe, som trods inseminering eller bedækning i gentagne brunstperioder ikke kommer i fol. En hoppe vil normalt defineres som en "problemhoppe", når den har løbet om i mere end 3 brunstperioder. Det kan altså være normalt, at din hoppe løber om 1 eller 2 gange trods optimal management og brug af en frugtbar hingst, men det er vigtigt, at der sættes ind med diagnostiske undersøgelser, hvis hoppen gentagne gange løber om. Ved inseminering med frisk sæd fra en hingst med normal frugtbarhed vil 60-65% af hopperne pr. brunstperiode komme i fol. Ved inseminering med frostsæd vil drægtighedsprocenten ligge en smule lavere.

Hvorfor er min hoppe en "problemhoppe"?

Der er mange forskellige årsager til, at en hoppe kan få reproduktionsmæssige problemer. Selve insemineringen/bedækningen giver anledning til en mindre akut reaktion i livmoderslimhinden. Det skyldes, at livmoderens immunforsvar opfatter sædcellerne som fremmede og reagerer. En normal hoppe vil indenfor kort tid (6 timer) efter inseminering rense sig. "Problemhopper" kan have svært ved at rense sig efter inseminering og vil derfor få problemer med at blive drægtige.

En tilbageholdt efterbyrd kan også give anledning til en betændelsestilstand i livmoderslimhinden. Hoppen kan i nogle tilfælde være symptomfri, mens det andre gange viser sig som flåd fra skedeåbningen. Ved ultralydsundersøgelse af livmoderen kan fri væske diagnosticeres.

Betændelse i livmoderen kan også ses som følge af en slap skedeåbning. Det resulterer i, at hoppen suger luft ind i livmoderen.  Da endetarmsåbningen er placeret tæt på skedeåbningen, vil den indsugede luft oftest være forurenet med tarmbakterier. En slap skedeåbning kan være medfødt. Det kan også ses efter flere fødsler, hos ældre eller magre hopper

Efterhånden som hoppen bliver ældre, sker der et naturligt henfald af livmoderslimhinden. Slimhinden med dets kirtler erstattes af arvæv. Hopper med meget arvæv kan have meget svært ved at komme i fol og/eller at opretholde en normal drægtighed frem til terminstidspunktet. Der er altså flere ældre hopper end unge i gruppen af "problemhopper".

Undersøgelse og behandling af "problemhopper"

For at kunne behandle en "problemhoppe" effektivt, er det vigtigt at stille en korrekt diagnose. Det kræver, at hoppen undersøges grundigt - både udvendigt og indvendigt.

Undersøgelse af skedeåbningen: Her noteres, om der er flåd fra skeden. Lukkemekanismen undersøges samtidig. Er skeden slap, kan man ved hjælp af et lille kirurgisk indgreb ("Caslick operation") sy den øverste del af skeden sammen, så man forhindrer at tarmbakterier kommer ind i skeden.

Undersøgelse af skede(vagina) og livmoderhals (cervix): Her undersøges slimhindens farve. Er der tegn på rødme og irritation pga. f.eks. luftsugning. Livmoderhalsen undersøges ved hjælp af et spekulum, som er et langt rør med en lyskilde i bunden. I nogle tilfælde finder man skader på livmoderhalsen efter komplicerede folinger, og det kan være medvirkende til, at hoppen ikke kan holde på drægtigheden. Skader i livmoderhalsen kan være vanskelige at reparere.

En af de hyppigste problemer hos ældre hopper er, at livmoderhalsen bliver stiv og u elastisk. Dette betyder at hoppen får svært ved at rense sig efter inseminering, og der dannes ofte væske som hoppen ikke selv kan komme af med. Der er desværre ingen behandling for en stiv og lukket livmoderhals, men man kan hjælpe hoppen af med væsken ved, at føre en slange ind igennem livmoderhalsen og skylle livmoderen.

Undersøgelse af livmoderen og æggestokke: Ved hjælp af ultralydsundersøgelse i rektum (endetarmen) kan livmoderen inspiceres. Er der fri væske i livmoderen,  er det ofte et tegn på, at der er en betændelsestilstand i livmoderen. Her vil det være nødvendigt at skylle livmoderen med saltvand og antibiotika i flere dage. Det er vigtigt, at den primære årsag til, at der dannes væske i livmoderen diagnosticeres, så problemet ikke opstår igen. 

For "problemhopper", er det især vigtigt, at brunsten følges nøje med ultralydsscanning. På den måde sikrer man, at hoppen insemineres/bedækkes færrest antal gange, og det i sig selv kan afhjælpe problemet med væske i livmoderen.

Udtagelse af prøver fra livmoderen

I forbindelse med en gynækologisk undersøgelse, vil man ofte udtage en prøve fra livmoderen. Det kan være en svaberprøve eller en biopsi (vævsprøve) fra livmoderslimhinden. Prøven udtages, når hoppen er i brunst således at livmoderhalsen er åben. Begge prøver er fuldstændig ufarlige for hoppen.

Ved en svaberprøve indføres en steril vatpind gennem livmoderhalsen og ind i livmoderen. Prøven undersøges under mikroskop for tilstedeværelsen af betændelsesceller og for bakterier. Er der bakterier til stede laves der en resistensundersøgelse. Efterfølgende kan livmoderinfektionen behandles i 1-5 dage, afhængig af infektionens art og omfang

En biopsi udtages på samme måde som en svaberprøve, her får man blot en lille vævsprøve fra slimhinden. Denne vævsprøve kan undersøges for bakterier på samme måde som en svaberprøve, og fordelen er, at bakterier der ligger gemt dybere nede i slimhinden kan lokaliseres. Desuden kan man få et laboratorium til at lave et vævssnit af prøven. Her kan man se, om der er sket henfald af livmoderslimhinden. Efterfølgende modtager man en rapport, som kategoriserer livmoderen med henblik på sandsynligheden for at få hoppen i fol.