Hestedyrlæge Jonas Rasmussen - Landsholds dyrlæge Højgård Hestehospital

E-post: jr@eqvet.dk

Navn: Jonas Daniel Rasmussen, dyrlæge DVM, ISELP Certified

At arbejde på Højgård Hestehospital er virkelig en stor drøm, der er gået i opfyldelse. For mig er det fantastisk at kunne kombinere arbejde med min hobby - og jeg føler mig meget privilegeret.

  • Mit primære interesseområde er haltheder og heste med biomekaniske problemer. Jeg synes, det er mest inspirerende at arbejde med sportsheste, og synes det er den bedste følelse at kunne hjælpe hest og rytter til bedre fremgang i deres sport - eller til at løse et opstået problem hos sportshesten.
  • Jeg har gennem de seneste ca. 6 år været meget målrettet i mit valg af efteruddannelse, hvor mit fokus er hestens biomekanik og behandling af skader i denne. Senest har jeg bestået en eksamen i ISELP, som er en respekteret international uddannelse omkring ultralydsscanning af hestens bevægeapparat.

Uddannelse og erfaringer

Jeg har siden 7. klasse i folkeskolen gerne ville være dyrlæge. På det tidspunkt red jeg pony, og havde en drøm om at arbejde som dyrlæge med heste som særligt interesseområde. Også den gang brugte jeg alt min fritid på mine heste. Min dansklærer sagde til min mor under en forældresamtale 'ja det kan jo ikke nytte noget at give Jonas lektier for, som han ikke kan klare, mens han sidder på hesten...!'

På dette tidspunkt var der meget få dyrlæger i Danmark, som arbejdede kun med heste.

Under min studietid havde jeg stadigt hest selv, og jeg nød meget at komme ud af København, og ud til min hest, og til miljøet omkring hestene. Under min studietid forsøgte jeg at tilegne mig så meget viden som muligt indenfor hestens sygdomme. I flere ferier var jeg i praktik på Højgård Hestehospital, og jeg drømte om at komme til at arbejde på dette sted, når jeg blev færdig som dyrlæge, og havde samlet mig noget erfaring op.

Da jeg var færdig som dyrlæge fik jeg et job i Dyrlægegruppen Midt/Vest. Jeg arbejdede her primært med heste, men også lidt kvæg. Det var et rigtigt godt sted at starte sin karrigere med rigtigt gode chefer og søde klienter. I 2003 fik jeg arbejde på Højgård Hestehospital.

 

For nyligt har jeg…

  • Holdt oplæg om regenerativ behandling af haltheder for andre dyrlæger i Bonn
  • Været til World Equestrian Games i Normandiet som Team Vet for det danske dressur- og springlandshold
  • Holdt oplæg om handelsundersøgelse for Dansk Ride Instruktør Forening
  • Deltaget i Jumping Amsterdam, som er en kongress for dyrlæger som specialiserer sig i sportsheste.

Helt privat…

  • I min fritid nyder jeg at ordne ridebane og køre wrapballer ind med min lille Ferguson. Jeg bor på en lille ejendom med Rikke, som også er dyrlæge, vi har tilsammen 4 børn, 5 hunde og ca 20 heste. Jeg rider selv hver dag og bruger weekenderne på at tage til ridestævne med vores børn eller med mine heste.
  • Jeg elsker at stå på ski og vandski
  • Løber gerne især - hvis det gælder om at slå mine kollegaer i et raskt væddemål
  • Synes jeg, at ridning er en fantastisk sport, og jeg håber at kunne komme med mit bidrag til denne.