Stillingsopslag til Højgård Hestehospital

Vi søger to nye medarbejdere til at være en del af vores team på Højgård Hestehospital. En dynamisk arbejdsplads med et højt aktivitetsniveau, hvor der aldrig er to dage som er ens. Vi er et stort hospital, der afhænger af, at alle kender deres rolle, som hver især er vigtig for at hverdagen flyder. Hestene er naturligvis omdrejningspunktet for hele hospitalet og vi har både indlagte heste samt ambulante patienter som kommer ind i løbet af dagen til den hertil bookede dyrlæge.

Administrativ medarbejder til reception

Om dig: Du er en udadvendt og kundemindet person som kan finde smilet frem selvom der til tider er travlt og mange forskellige opgaver at jonglere med. Du er en teamplayer som altid er klar til at hjælpe og håndtere diverse opgaver, hvor der er brug for det. Da der hurtigt kan ske ændringer i dagens planer, skal du være omstillingsparat i forhold til uventede og presserende opgaver.

Arbejdsopgaver:  Du kommer til at sidde i receptionen og være en del af et team på 4. Her skiftes alle til at tage telefonen, taksere for dyrlægerne, oprette aftaler og servicere de kunder som kommer ind i receptionen eller ringer ind. Derudover er der diverse administrative opgaver for dyrlægerne som kan spænde bredt og variere en del. Receptionen varetager mange forskellige typer opgaver og du skal ikke være bange for at prøve noget nyt.

Arbejdstid: 30-37 timer om ugen alt efter aftale, som kan ligge på hverdage i tidsrummet 7-17.15.

Løn efter kvalifikationer.

Jobstart 1. januar 2020

For yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe til Simon Vølund på tlf: 61700894.

Ansøgninger skal også sendes til ham på sv@eqvet.dk senest 20-11-2019

 

Rengøringshjælp til kontor og hospital

Om dig: Du er en glad og positiv person som ikke er bange for at tage initiativ. Du kommer til at arbejde meget selvstændigt og skal derfor kunne administrere din egen tid og opgaver og gerne have øje for hvis noget trænger til at blive gjort rent ud over den daglige rutine.

Arbejdsopgaver: Rengøring af diverse arbejdsstationer såsom kontoret, receptionen, klinikken, laboratoriet og operationsstue.

Arbejdstid: 30 timer om ugen. Mødetidspunkterne kan tilpasses medarbejderen til en vis grad, men nogle af opgaverne er afhængig af, at der gøres rent udenfor hospitalets daglige åbningstid for ambulante patienter.

Løn efter kvalifikationer.

Jobstart 1. januar 2020

For yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe til Simon Vølund på tlf: 61700894.

Ansøgninger skal også sendes til ham på sv@eqvet.dk senest 20-11-2019