Så er vi i gang igen med nye tiltag og spændende projekter på Højgård Hestehospital. Vi er netop gået i gang med opførelsen af en helt ny tilbygning, som skal indeholde ny og moderniseret operationsstue samt CT-scanner. Det betyder, at vi som noget helt nyt snart kan begynde at tilbyde CT-scanninger til vores kunder. Det glæder vi os utrolig meget til, da det er noget, der har stået højt på vores ønskeliste. CT-scanneren kan både bruges under operationer samt scanninger på stående heste. Det bliver den eneste CT-scanner i Europa, som kan lave scanninger af ben på stående heste. Det betyder dermed mindre risiko hos eksempelvis halte heste, da de ikke behøver at komme i narkose.

Derudover vil der blive lavet ny ankomststald og ny reception, så der bliver en bedre velkomst til vores patienter.

Håndværkerne er godt i gang og i løbet af efteråret vil scanneren blive sat op og installeret og klar til de første heste. Vi kan næsten ikke vente :)

 byggeri.jpg