Træningsophold i vores fitness afdeling

I vores fitnessafdeling kan vi lave specialiserede trænings- eller genoptræningsforløb til din hest. Det gælder både hvis du synes din hest skal boostes eller hvis den har brug for genoptræning efter en skade eller operation. Måske skal du på ferie og ked af at din hest skal stå stille, så kan du sætte den på et træningsophold her hos os og din hest er formentlig i endnu bedre form når du kommer hjem end da du rejste.

Ved hjælp af vandløbebånd, koldtvandsspa, skridtbånd, træningsbane og sideløbende dyrlægebehandlinger kan vi give din hest de optimale betingelser for at blive en bedre atlet. Træningen fokuserer på hestens styrke, kondition, neuromuskulær funktion samt mobilitet og kan suppleres med andre behandlinger såsom fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, laser, taping og massage fra dyrlægerne på stedet.

Der er ligeledes mulighed for at dyrlægerne kan følge hesten tæt i genoptræningen og efter aftale med ejer foretage undersøgelser såsom klinisk kontrol af halthed med scanninger, så dyrlægen kan følge med i hvordan skaden heler.

Hestene bliver opstaldet i store bokse med adgang til fold hver dag efter behov.

Skærmbillede 2017-11-03 kl. 14.28.52.png