Faciliteter

I vores fitnessafdeling har vi forskellige faciliteter, så vi kan tilpasse træningen af din hest til netop det behov den har.

Vandløbebånd

Træning på vandløbebånd har tre videnskabeligt dokumenterede fordele i forhold til et almindeligt løbebånd.

  • Opdriften i vandet nedsætter vægtbelastningen på led og sener i benene, hvilket er skånsomt i et genoptræningsforløb.
  • Der ses forøget bevægelighed af leddene på vandløbebånd i forhold til almindeligt løbebånd.
  • Vansmodstanden i forbindelse med fremføring af af benene kræver et større muskelarbejde af hesten - og virker derfor som styrketræning.

Vores vandløbebånd har ekstra længde, så hestens hoved og hals har god plads. Derudover kan vanddybden og hastigheden tilpasses den enkelte hest og justeres i takt med hestens træningsforløb.

Skridtbånd med hældning

Et skridtbånd giver mulighed for kontrolleret motion i forbindelse med genoptræning. Båndet kan vippes, så der kommer hældning på og hesten kommer til at gå op ad bakke. Herved flyttes hestens tyngdepunkt og dette er en effektiv metode til at styrke muskulaturen i bagparten.

Koldtvandsspa 

Det kolde saltvand i et koldtvandsspa hæmmer inflammation og er især godt ved akutte hævelser og skader i bløddele som sener og ledbånd. Ved nedkøling af benene kommer der en større blodgennemstrømning, som fremmer heling af væv ved mere kroniske skader. Derudover hæmmer den høje koncentration af salt i vandet bakterievækst og hjælper mod sår og muk. 

Skærmbillede 2017-11-03 kl. 13.47.11.png