Mistanke om halthed?

Oplever du, at din hest har manglende takt, nedsat bæring eller en ændret springadfærd ved ridning? Så kan det være, at din hest er halt. Der er flere symptomer på en halt hest, og du vil i nogle tilfælde også kunne se det på hesten. Har du mistanke om, at hesten er halt, er det vigtigt at få en dyrlæge til at undersøge den med det samme. En tidlig diagnose giver nemlig en bedre behandling. Hos Hestedoktoren er vi klar til at hjælpe dig og din hest med en udredning for halthed. 

Halthedsudredning i praksis

Vi har mulighed for at komme hjem til dig og undersøge din hest for halthed, men på grund af standardiserede forhold og nemmere adgang til udstyr og assistance, foretrækker vi at gøre det på klinikken. En halthedsudredning kræver, at der adgang til et jævnt underlag, hvor der er god mulighed for at se hesten bevæge sig. Når haltheden er lokaliseret, og der kræves yderligere undersøgelse med røntgen eller ultralydsscanning, har vi mulighed for at medbringe dette. Vi tilbyder naturligvis også at behandle hesten, hvis den er halt. Behandlingen tilrettelægges ud fra, hvor haltheden er, og vi har stor erfaring med at behandle heste for halthed.

Kontakt os og hør mere

Har du mistanke om, at din hest er halt eller usikker på, hvad du skal holde øje med, så er du velkommen til at kontakte os og få en snak om din hest. Ud fra hvad du fortæller, kan vi vurdere, om din hest skal undersøges for halthed. Du kan ringe på telefon 59 16 21 60 eller sende en mail til info@hestedoktoren.dk. Vi behandler heste på hele Sjælland og har mange kunder omkring Holbæk, Ringsted og Roskilde.