Hestedyrlæge Rebecca Bæk Larsen  - Hestedoktoren

Rebecca billede.jpg

Hestedyrlæge Rebecca Bæk Larsen – Hestedoktoren

For mig, betyder det at kunne hjælpe andre alverden. Gennem mit job som hestedyrlæge og i særdeleshed gennem mit fokus og store passion - reproduktion, har jeg muligheden for at gøre mit ypperste for at glæde andre ved at lave ”nye liv”.

Jeg har siden barnsben haft store interesse for heste og ridning. Jeg red som ponyrytter på min newforest pony i spring og dressur og i ungdomsårene er det blevet til lån af større dressurheste. Jeg købte i 2008 min første varmblodshoppe og har siden da lavet et dejligt føl efter hende. Interessen for avl og sport er vokset stødt gennem tiden og i 2018 blev jeg optaget som dommeraspirant i Dansk Varmblod og i 2019 valgt ind som repræsentant i region 2. Jeg brænder for at være med til at præge udviklingen af sunde, velfungerende topheste til rytter nationalt og internationalt.

 

Faglig specialisering

Gennem min tid som dyrlægestuderende har jeg lavet flere projekter omhandlende mikrobiologi. Sidste nye projekt blev i 2018 lavet i samarbejde med firmaet bActivate. Et forskningstudie i subfertilitet hos problemhopper i Danmark. Vi undersøgte hvorvidt man kan aktivere og behandle sovende infektioner i livmoderen hos hopper. Gennem dette studie har jeg fået stor erfaring i diagnostik og behandling af problemhopper. Det har givet mig den nyeste viden inden for behandlingsmuligheder af infektioner i livmoderen.

 

Særlige interesseområder

Reproduktion:

-        ultralydsscanning

-        inseminering med køle - og frostsæd

-        diagnostik og behandling af problemhopper

Tænder:

-        mundhuleundersøgelse

-        tandraspning

Bevægeapparatet

 

Helt privat

Jeg bor med min kæreste, som også er dyrlæge i et dejligt område nær Roskilde Fjord. Vi nyder ofte naturen på to ben, men det hænder at vi tager ud på hesteryg på familiens to skønne islændere.