Ulvetænder

Ulvetænder kan bryde frem foran kindtænderne i overmunden og meget sjældent i undermunden. Det sker mellem 6-18 måneders alderen. Ulvetanden er et levn fra fortidshesten og er meget mindre end de øvrige kindtænder. Der kan være ulvetænder i begge sider eller eventuelt kun i den ene side. Hvis ulvetanden sidder for langt fra de øvrige kindtænder, kan den give problemer, når der er bid i munden. Foruden de ulvetænder man kan se der bryder igennem tandkødet, kan nogle heste også få det kan kalder ”blinde” ulvetænder. Det er ulvetænder som ligger umiddelbart under tandkødet. Disse kan være svære at erkende, men de kan også give nogle ridemæssige problemer, og det kan her være nødvendigt at tage røntgenbilleder for at være sikker på at finde ulvetænderne.

Ulvetænder bør fjernes, hvis de kan give problemer. De fjernes bedst tidligt i hestens liv. Dette gør vi med specielt indrettede instrumenter på stående, sederet hest. Det er et indgreb vi helst laver på klinikken.