Hormonbehandling af hopper

Et unødvendigt onde eller en helt naturlig ting

Når vi taler med hoppeejere om inseminering eller embryotransfer, er det hyppigste spørgsmål til os, om vi bruger hormoner. Som udgangspunkt lader vi naturen gå sin gang, men i mange tilfælde kan det være fordelagtigt med en hormonbehandling. I det følgende vil vi prøve at forklare om hormoner.

Hvad er et hormon?

Hormoner er i virkeligheden kemiske stoffer! Stofferne produceres i forskellige kirtler rundt om i kroppen. De produceres bl.a. i skjoldbruskkirtlen, bugspytkirtlen, hypofysen (hjernen), testiklerne og æggestokkene. Hormoner er signalstoffer, der styrer en række forskellige funktioner i kroppen, afhængig af hvor de produceres.

Også hestens krop er fyldt med hormoner - og de er helt nødvendige, for at den kan fungere!

Hoppens og hingstens reproduktionscyklus er i høj grad styret af hormoner. Der foregår et komplekst samspil mellem en række hormoner (nedenfor ses en beskrivelse af hvert enkelt hormon). Vi vil i denne artikel koncentrere os om de hormoner, der har betydning for især hoppens reproduktionscyklus. Mange af hormonerne er de samme hos hingsten, hvor de har stor betydning for blandt andet sædcellernes modning.

Ved at efterligne hoppens egne hormoner, er vi i stand til at påvirke hoppens reproduktionscyklus på den ene eller anden måde. I forbindelse med inseminering (eller bedækning) kan det være nødvendigt at give hoppen en hormonel indsprøjtning, for at sikre at ægløsningen finder sted indenfor et givet tidspunkt. På den måde kan man i mange tilfælde sikre, at hoppen kun skal insemineres/bedækkes én gang, det vil sige, at belastningen på hingste som i forvejen har mange hopper, er mindre, og hoppens livmoder skånes ved kun at skulle modtage sæd én gang. Der opnås altså et mere effektivt inseminerings- (bedæknings-) program. Hormoner kan ikke bare gives på et hvilket som helst tidspunkt. Hoppen styrer selv, hvornår hormonindsprøjtninger kan gives, for det er dens cyklus, vi forsøger at efterligne.  Et ægløsningshormon kan eksempelvis kun gives, når hoppen er sidst i sin brunst og ægget (follikel) er vokset til en helt bestemt størrelse.

Det er vigtigt, at dyrlægens brug af hormoner foregår som et samspil med hestens egne hormoner.   

Hormoner som regulerer hoppens reproduktionscyklus og adfærd

Nedenfor ses en tegning, som illustrerer hoppens reproduktionscyklus. Her kan du se, hvordan hoppens adfærd ændrer sig undervejs, og hvad der samtidig sker i æggestokkene (ægmodningen). Hoppens cyklus er grundlæggende inddelt i to perioder. Man taler om østrus (brunst) samt diøstrus (perioden imellem brunsterne). Hoppens cyklus varer i gennemsnit ca. 21 dage. Brunsten varer i ca. 5-7 dage. Herudover taler man om en tredje periode - anøstrus - som er den fase hopperne kommer i i vinterhalvåret, hvor vi typisk ikke ser nogle brunsttegn.

Hoppen starter sine første brunsttegn i det tidlige forår, sidst på vinteren. Tidspunktet afhænger blandt andet af mængden af tilført lys samt temperaturen. Undersøgelser har vist, at man ved at holde lyset tændt (efterligne dagslys) kan fremskynde tidspunktet for hoppens brunst. Brug af dækken er også medvirkende. Under indflydelse af blandt andet de nævnte faktorer, begynder hjernen (hypothalamus) at frigive GnRH (gonadotropin releasing hormone). Dette giver signal til hypofysen om at frigive FSH (follikelstimulerende hormon). FSH påvirker hoppens æggestokke sidst i den diøstrale (perioden imellem brunsterne) periode, så et antal follikler (æg) gradvis vil begynde at vokse. I de fleste tilfælde vokser der én dominant follikel frem, og den vil producere hormonet østrogen. Østrogen er brunst-hormonet. Det resulterer i, at hoppen begynder at vise tegn på brunst. De ydre tegn (dem vi kan se) på brunst er, at den sjat tisser, "blinker", krummer ryg og løfter hale. Oftest ses symptomerne tydeligst, når der er et handyr til stede (hingst eller vallak). Nogle hopper viser ingen ydre brunsttegn, og man er derfor nødt til at fastslå brunsten ved en scanning af æggestokkene. De indre brunsttegn er dem vi kan se ved den gynækologiske undersøgelse og ultralydsscanning. Her ses øget slimproduktion i skeden, afslapning af livmoderhalsen, ødem i livmodervæggen og fremvækst af et dominant æg på én eller begge æggestokke.

Når ægmodningen er godt undervejs og hoppen starter sin brunst, stiger koncentrationen af LH (luteiniserende hormon). LH sørger for, at ægget færdigmodnes og frigives (ægløsning) til æggelederen, hvor en eventuel befrugtning finder sted. I det område på æggestokken, hvorfra ægget frigives, dannes det vi kalder det gule legeme. Det gule legeme producerer hormonet progesteron. Progesteronkoncentrationen er vigtig, fordi den er med til at fortælle hoppen, at hun er drægtig, og derfor gøres livmoderen klar til at modtage det befrugtede æg. Det befrugtede æg transporteres fra æggelederen og ned i livmoderen ca. 5 dage efter befrugtning. Bevægelsen af det lille befrugtede æg (embryo) i livmoderen, fortæller hoppen, at hun er drægtig. Hvis dette ikke sker, vil hormonet prostaglandin blive frigivetfra livmoderen. Hormonet tilbagedanner (nedbryder) det gule legeme og progesteronkoncentrationen falder. Dette er et signal til, at hoppen ikke er drægtig, og en ny bølge af FSH kan starte, og nye æg vil vokse og modnes.

Når hingsten bedækker hoppen og penis rammer livmoderhalsen, vil hormonet oxytocin frigives. Hormonet stimulerer livmoderen til at trække sig sammen. Det medvirker til, at sædcellerne får banet sig vej op til æggelederen, hvor befrugtningen finder sted, samtidig med at hoppen renser sig for sædrester efter bedækningen. Denne proces er vigtig, for at livmoderen er renset inden et eventuelt befrugtet æg bliver frigivet fra æggelederen. Oxytocin er også det hormon, der frigives, når føllet berører yveret. Frigivelsen resulterer i, at "mælken løber til".  

Opsummering

FSH (follikel stimulerende hormon), findes ikke som medicin

- stimulerer vækst og modning af de små æg i æggestokkene

LH (luteniserende hormon), samme stof er i HCG som gives for at time ægløsning

- stimulerer den sidste modning af ægget

- fremkalder ægløsning

- fremmer dannelse af det gule legeme (corpus luteum)

Østrogen, kan gives til hoppen som medicin men bruges sjældent

- styrer brunstadfærden

- afslapper ligamenter i bækkenet omkring foling

Progesteron, samme stof er i Regumate som gives for at opretholde drægtighed og udskyde brunst

- signalerer at hoppen er drægtig

- blokerer ægløsning

- danner slimprop i livmoderhalsen

Prostaglandin, samme stof gives når vi "sprøjter hoppen i brunst"

- tilbagedanner det gule legemene

Oxytocin , samme stof gives når vi vil have livmoderen til at tømme sig for væske

- livmoder sammentrækning

- mælke nedløb

De mest almindelige hormoner, som kan bruges til at påvirke hoppens brunstcyklus og adfærd

Ægløsnings indsprøjtning (human chorion gonadotropin/hCG)

Når din dyrlæge ”sprøjter ægget af”, får hoppen en sprøjte med hCG, et kunstigt fremstillet hormon med effekt primært som LH. Hormonet inducerer ægløsning indenfor 36-48 timer hos 90 % af hopperne. Den rette effekt kan kun opnås, hvis hormonet gives, når ægget har den rette størrelse. Sprøjtes hoppen for tidligt, reagerer ægget ikke, og sprøjtes hoppen for sent, kan hoppens egen LH bølge være frigivet fra hjernen og dermed vil den bestemme tidspunktet for ægløsningen.

Brunstinduktion

Ved brunstinduktion forstås, at hoppen sprøjtes i brunst ved hjælp af kunstigt fremstillet prostaglandin. Også her, er det vigtigt, at hormonet gives på det rette tidspunkt. Prostaglandin tilbagedanner det gule legeme, så hoppen kommer i brunst igen. Det er altså nødvendigt, at der er et gult legeme til stede for at opnå en effekt. I de første dage efter dannelsen af det gule legeme, er det ikke  muligt at sprøjte hoppen i brunst. Først efter ca. 5 dage vil man opnå et respons. Det er forskelligt, afhængig af hvor "modent" det gule legeme er, hvor hurtigt hoppen kommer i brunst. Oftest vil der gå 3-5 dage før de første brunsttegn indtræder.

Sammentrækning af livmoderen

Oxytocin indsprøjtning kan gives for at trække livmoderen sammen. Oftest benyttes det efter inseminering, hvis hoppen har svært ved at trække livmoderen sammen. Livmoder sammentrækninger er vigtige for at fjerne overskydende sædceller. I forbindelse med en foling kan oxytocin gives som ve stimulerende. Ved tilbageholdt efterbyrd kan oxytocin drop  ligeledes gives.

Opretholdelse af drægtigheden eller ønske om at holde hoppen ude af brunst

Hos nogle hopper er det nødvendigt at tilføre progesteron til hoppen. Normalt produceres progesteron af det gule legeme, og senere i drægtigheden af fosterhinderne. I nogle tilfælde er hoppen ikke i stand til at opretholde en tilstrækkelig høj koncentration af hormonet. Resultatet er, at hoppen aborterer. For at undgå dette, gives progesteron (her benyttes oftest "Regumate") som en oral opløsning igennem størstedelen af drægtigheden.

Progesteron kan også gives til hopper, som man ønsker at holde ude af brunsten. Det kan være hopper, hvis adfærd ændres radikalt, når de er i brunst. Nogle hopper bliver uridelige, og derfor er det nødvendigt, at de holdes ude af brunsten. En anden måde at holde hoppen ude af sin brunst er ved hjælp af en lille kugle - oftest i sølv eller plastik, som lægges ind i livmoderen umiddelbart efter brunstens afslutning. Denne kugle har størrelse som et lille foster, og når den bevæger sig i livmoderen, vil hoppen tro, at hun er drægtig og producere progesteron.

Et andet hormon, som også har vist sig at kunne holde hoppen ude af brunst er oxytocin. Dag 7 efter ægløsning gives oxytocin indsprøjtninger to gange dagligt indtil dag 14 efter ægløsning. Det eksakte tidspunkt for ægløsning skal kendes. Hoppen holdes ude af brunsten i ca. 30 dage.

Hormonforstyrrelser hos hopper

Hormonforstyrrelser hos hoppen kan ofte give sig udslag i, at den bliver "hvinsk". Hvinskhed er en samlet betegnelse for en overdrevet (hoppe eller hingste) adfærd. Det er et symptombillede og ikke en bestemt diagnose. Symptomerne kan variere fra overdrevet følsomhed (kilden) både med og uden rytter til meget voldsomme brunstsymptomer eller vedvarende brunstsymptomer. I nogle tilfælde opfører hoppen sig som en hingst og driver flokken rundt på folden eller viser aggression mod andre heste på folden, som den tidligere har kunnet enes med.

Manglende brunst

Manglende brunst skyldes oftest, at det gule legeme fortsætter med at producere progesteron, fordi livmoderen ikke har frigivet prostaglandin til tilbagedannelse af det gule legeme. Prostaglandin frigives ikke, fordi hoppen fejlagtigt tror, at hun er drægtig, eller fordi der faktisk har været et lille foster i livmoderen, som har givet signal om, at det er tilstede, men derefter er aborteret.

Behandling: Prostaglandin indsprøjtning

Forlænget overgangsperiode (transitionsfase)

Som før omtalt er langt de fleste hopper ikke i brunst hele året rundt. Disse hopper kan i foråret og i efteråret få det man kalder "overgangs-æggestokke" . Det betyder, at de har mange små æg siddende i lang tid, uden at et af dem rigtig begynder at vokse og dominere. De mange små æg producerer en mindre mængde østrogen, som vil give hoppen brunstsymptomer af svingende varighed og styrke.

Behandling: Midlertidig behandling med progesteron, lysterapi eller afvent til antallet af lyse timer i døgnet stiger, hvis det er tidligt på sæsonen.

For hyppige brunster

Hyppige brunster skyldes ofte, at hoppen står med en infektion i livmoderen. Hvis livmoderslimhinden er irriteret udskiller den hormonet prostaglandin, som ødelægger det gule legeme og dermed starter brunsten for tidligt.

Behandling: Hvis livmoderinfektionen diagnosticeres og behandles, bliver hoppens brunster ofte normale. Skyldes irritationen af livmoderslimhinden, at hoppen ”suger luft” ind i skeden, vil en caslick operation også hjælpe. Her sys den øverste del af skeden sammen. Det er et lille indgreb, som oftest blot foregår i lokalbedøvelse.

Tumor i æggestokken (theca granulosacelle tumor)

Tumoren sidder i æggestokken og resulterer i hormonubalance. Ikke alle theca granulosacelle tumorer opfører sig ens. Nogle resulterer i en høj koncentration af østrogen, andre testosteron og nogle begge. I andre tilfælde går hoppen over i en "overgangsfase", og hoppen kommer ikke længere i brunst. Symptombilledet er forskelligt. Nogle hopper viser tydelig hingsteadfærd og bliver meget aggressive og voldsomme, andre bliver uridelige og sparker efter schenklerne. Tumoren kan nå en væsentlig størrelse og kan derfor også genere hesten, når den rides.
Diagnosen stilles ved rektalundersøgelse, ultralydsscanning af æggestokkene samt en hormonprofil. 90% af tumorerne producerer inhibin. I 40-50% af tilfældene vil testosteron koncentrationen i blodet også være forhøjet.
Behandling: Fjernelse af den æggestok, hvor tumoren sidder. Afhængig af hestens temperament samt størrelsen på tumoren, kan tumoren fjernes stående ved et flankesnit (laparoskopi). Heste som skal have foretaget denne operation henvises til Højgård Hestehospital i Odense.

Hvordan findes årsagen til en hormonforstyrrelse?

For at finde frem til årsagen til en hormonforstyrrelse, skal hesten gennemgå en række undersøgelser. Ved den gynækologiske undersøgelse undersøges hoppens ydre samt indre kønsorganer. I den ydre undersøgelse lægges især mærke til, hvordan hoppens skede ser ud. Er skedeslimhinden rød og irriteret, er det ofte et tegn på, at hoppen "suger luft" ind, når den bevæger sig. Herefter undersøges selve skeden og livmoderhalsen. Der tages en svaberprøve og/eller biopsi fra livmoderen, som undersøges for tilstedeværelse af bakterier. Celletyperne undersøges ved mikroskopi.

Hoppens livmoder og æggestokke undersøges ved ultralydsscanning. Her kan eventuelle sygelige tilstande i æggestokkene ses. Der findes hormonproducerende tumorer i æggestokkene, som kan resultere i, at hoppen bliver hvinsk.

Opsummering

Eksempler på positive og negative sider ved hormonbehandling.

Positive:

- bedre kontrol af cyklus i forbindelse med inseminering

- de mest benyttede hingste skånes, da hopperne kun insemineres (bedækkes) én eller højst to gange. Det betyder, at flere hopper kan serviceres

- hopper som har problemer med at rense livmoderen insemineres kun én gang og understøttende behandling i form af oxytocin kan gives efterfølgende

- hopper, som ikke producerer tilstrækkeligt med progesteron under drægtigheden, kan ved hjælp af et dagligt tilskud af netop dette hormon selv bære drægtigheden til foling

Negative:

- ved gentagne hormonbehandlinger indenfor kort tid,  kan der forekomme svingende respons fra hoppen eller i nogle tilfælde fuldstændig manglende respons

Det er altså vigtigt, at hopper med afvigende brunst adfærd får  lavet en udredning for at kunne iværksætte den bedst mulige behandling. Du skal som ejer derfor kontakte din dyrlæge, hvis du er i tvivl om netop din hoppes brunst afviger.

Af dyrlægerne Jannie Spanner og Rikke Munk, Højgård Hestehospital

Artikel