Arbejdstest

En arbejdstest udføres for at undersøge om der er en underliggende årsag til nedsat præstation. For at kunne bedømme om hesten er i tilstrækkelig fysisk form til at præstere det der forventes af den er det nødvendigt at måle på nogle fysiske parametre.

Hestens puls og mælkesyre koncentration ved en given hastighed og distance er gode målbare parametre som siger noget om lunge, hjerte og muskel funktion.

 Det er vigtigt at en arbejdstest udføres under så standardiserede forhold som muligt og det er vigtigt at forstå at længere tids træningsmonitorering og rådgivning giver et bedre resultat end et øjebliksbillede.

Testen foregår med rytter. Man starter med 1 km trav, herefter 1 km langsom galop og endnu 2 x 1 km galop interval med stigende fart. I alt varer testen ca 20 minutter. Blodprøve udtages mellem hvert interval.

Resultatet af arbejdstesten siger noget om hestens kondition, hvor høj intensitet den kan tåle og hvor udholdende den er. Ud fra resultaterne kan man lave en træningsplan for hesten frem mod en bestemt konkurrence som stiller specifikke krav til hesten, for eksempel et Spring Derby hvor banen er længere end den plejer, eller et mesterskab som stiller større krav til hesten end normalt.

Ønsker du at høre mere om arbejdstest og træningsrådgivning kan du kontakte Rikke på rm@hoejgaard-hestehospital.dk