Mavesår hos heste

Undersøgelse for mavesår / Gastroskopi

For at stille diagnosen mavesår, er det nødvendigt at kigge ned i hestens mavesæk. Dette gøres ved hjælp af en meget lang kikkert (gastroskop). Kameraet føres via hestens næsebor ned i mavesækken. Selve undersøgelsen er ufarlig for hesten, men ofte kræves det, at hesten får lidt beroligende før undersøgelsen påbegyndes.

Undersøgelsens formål er at få et billede af hestens maveslimhinde samt indgangen til tyndtarmen. Hesten skal derfor være fastet forinden. Hestens foder (hø, halm, kraftfoder m.v.) tages fra hesten i 16-18 timer. De sidste 4-5 timer før undersøgelsens start lukkes der samtidig for vandtilgangen.

Vi anbefaler, at hesten indlægges 24 timer før undersøgelsens start, så vi er ansvarlig for, at hesten fastes rigtigt. Vi har gummibokse på hospitalet, så der ikke er adgang til halm eller spåner. Heste bliver urolige, når foderet tages fra dem, men det er nødvendigt for at kunne gennemføre undersøgelsen.

Mavesår

Mavesår hos heste skyldes syreætsninger af mavesækkens slimhinde. Hestens mavesæk

producerer mavesyre hele døgnet rundt, og hvis ikke der er foder eller spyt i hestens mave,

vil syren ætse indersiden af mavesækken. Dette bevirker, at slimhinden bliver rød, irriteret, får blødende sår og arvævsdannelser.

Mavesækkens slimhinde deles op i en øverste, hvid del og en nederste, rød del. Den hvide del af mavesækken er meget udsat for syreætsninger, og det skyldes oftest uhensigtsmæssige forhold omkring foder, tyggefunktion eller mange timer uden adgang til stråfoder.

Den røde del af mavesækken er bedre beskyttet mod syren, men hvis der opstår sår i denne del af maven, skyldes det oftest stressrelaterede forhold eller langvarig behandling med smertestillende medicin. Stress og medicin nedsætter slimhindens evne til at beskytte sig selv og til at hele, og det kan resultere i mere langvarige og kroniske mavesår.

Symptomer på mavesår

Langt de fleste heste med mavesår har kroniske smerter. Hos mange heste er resultatet nedsat appetit, hvor de efterlader foder i krybben, eller er længe om at spise op. Ofte får disse heste skyld for at være ”kræsne”. Når dette har stået på et stykke tid, begynder hesten at se kedelig ud.

Den får mat pels og begynder at tabe sig.

Ofte ændrer disse heste adfærd og bliver ”sure” eller usamarbejdsvillige. Mange heste med mavesår har tendens til gjordkramper. Nogle får gentagne gange kolik eller diarré, og generelt har heste med mavesår svært ved at træne optimalt, og stævneresultaterne bliver dårligere. Symptomerne kommer ofte snigende, og nogle individer har en høj smertetærskel, så derfor kan det være svært at opdage, at hesten har mavesår.

Forekomst af mavesår

Forekomst af mavesår blandt væddeløbsheste ligger mellem 80 og 100 % af alle individer i aktiv træning og konkurrence. Forekomsten af mavesår blandt konkurrenceheste i ridesporten ligger et sted mellem 50 og 80 %, men nyere undersøgelser viser, at forekomsten ikke kun er knyttet til konkurrenceheste.

En større dansk undersøgelse (200 heste) viste, at 53 % af de undersøgte heste havde mavesår i betydeligt omfang, og i denne undersøgelse var forekomsten ikke knyttet til hestens ridning eller konkurrencedeltagelse.

De faktorer som øgede risikoen for mavesår var øgede mængder af korn (stivelse) i hestens foder, halm som primær grovfoderkilde, lange intervaller mellem måltider med grovfoder (>8 timer) og manglende adgang til vand på hestens folde.

Behandling af mavesår

Milde former for mavesår kræver oftest ikke nogen medicinsk behandling. I samarbejde med en dyrlæge på Højgård Hestehospital udarbejdes en foderplan. Undersøgelser har nemlig vist, at der er en tydelig sammenhæng imellem foderets indhold af stivelse og sukker og risikoen for udvikling af mavesår.

I forbindelse med tændernes forarbejdning af foderet (her især fiberrig foder som hø, wrap) bliver der i mundhulen dannet en masse spyt. Jo mere fiber (struktur) der er i foderet, jo længere tid tygger hesten på det, og jo mere spyt bliver der produceret. Spyt er vigtigt, idet det er basisk og derfor en vigtig komponent i neutraliseringen af syren i mavesækken.

Korn som eksempelvis havre og byg indeholder store mængder stivelse. Når stivelsen kommer ned i mavesækken startes en forgæring. Jo mere stivelse jo større er denne forgæring. Forgæringen resulterer i en frigivelse af en lang række affaldsstoffer. Disse stoffer nedbryder mavesækkens slimhinde og er derfor medvirkende til at øge mavesyrens skadelige effekt.

Alle disse ting tages der højde for, når vi udarbejder en foderplan til din hest. Det vil sige, at fodringen i høj grad bliver baseret på foder, som indeholder meget lidt stivelse og en masse fibre. Samtidig er det vigtigt, at din hest bliver fodret flere gange dagligt men i mindre portioner, så mavesækken hele tiden har noget at arbejde med og spytsekretionen stimuleres. På den måde undgår man, at syren får mulighed for at angribe slimhinden og det basiske spyt neutraliserer syren.

De mere alvorlige former for mavesår kræver i nogle tilfælde længerevarende medicinsk behandling dog altid i kombination med en foderplan. Foderplanen er medvirkende til at forebygge at et lignende problem opstår, når den medicinske behandling stoppes. Medicinen virker ved at nedsætte syreproduktionen i mavesækkens slimhinde. Det mest almindelige produkt er GastroGard® (Omeprazol). GastroGard® er en pasta som gives i munden én gang dagligt. Behandlingen strækker sig over minimum 2-4 uger.

Undersøgelse for mavesår / Gastroskopi

For at stille diagnosen mavesår, er det nødvendigt at kigge ned i hestens mavesæk. Dette gøres ved hjælp af en meget lang kikkert (gastroskop). Kameraet føres via hestens næsebor ned i mavesækken. Selve undersøgelsen er ufarlig for hesten, men ofte kræves det, at hesten får lidt beroligende før undersøgelsen påbegyndes.

Undersøgelsens formål er at få et billede af hestens maveslimhinde samt indgangen til tyndtarmen. Hesten skal derfor være fastet forinden. Hestens foder (hø, halm, kraftfoder m.v.) tages fra hesten i 16-18 timer. De sidste 4-5 timer før undersøgelsens start lukkes der samtidig for vandtilgangen.

Vi anbefaler, at hesten indlægges 24 timer før undersøgelsens start, så vi er ansvarlig for, at hesten fastes rigtigt. Vi har gummibokse på hospitalet, så der ikke er adgang til halm eller spåner. Heste bliver urolige, når foderet tages fra dem, men det er nødvendigt for at kunne gennemføre undersøgelsen.

Mavesår

Mavesår hos heste skyldes syreætsninger af mavesækkens slimhinde. Hestens mavesæk

producerer mavesyre hele døgnet rundt, og hvis ikke der er foder eller spyt i hestens mave,

vil syren ætse indersiden af mavesækken. Dette bevirker, at slimhinden bliver rød, irriteret, får blødende sår og arvævsdannelser.

Mavesækkens slimhinde deles op i en øverste, hvid del og en nederste, rød del. Den hvide del af mavesækken er meget udsat for syreætsninger, og det skyldes oftest uhensigtsmæssige forhold omkring foder, tyggefunktion eller mange timer uden adgang til stråfoder.

Den røde del af mavesækken er bedre beskyttet mod syren, men hvis der opstår sår i denne del af maven, skyldes det oftest stressrelaterede forhold eller langvarig behandling med smertestillende medicin. Stress og medicin nedsætter slimhindens evne til at beskytte sig selv og til at hele, og det kan resultere i mere langvarige og kroniske mavesår.

Symptomer på mavesår

Langt de fleste heste med mavesår har kroniske smerter. Hos mange heste er resultatet nedsat appetit, hvor de efterlader foder i krybben, eller er længe om at spise op. Ofte får disse heste skyld for at være ”kræsne”. Når dette har stået på et stykke tid, begynder hesten at se kedelig ud.

Den får mat pels og begynder at tabe sig.

Ofte ændrer disse heste adfærd og bliver ”sure” eller usamarbejdsvillige. Mange heste med mavesår har tendens til gjordkramper. Nogle får gentagne gange kolik eller diarré, og generelt har heste med mavesår svært ved at træne optimalt, og stævneresultaterne bliver dårligere. Symptomerne kommer ofte snigende, og nogle individer har en høj smertetærskel, så derfor kan det være svært at opdage, at hesten har mavesår.

Forekomst af mavesår

Forekomst af mavesår blandt væddeløbsheste ligger mellem 80 og 100 % af alle individer i aktiv træning og konkurrence. Forekomsten af mavesår blandt konkurrenceheste i ridesporten ligger et sted mellem 50 og 80 %, men nyere undersøgelser viser, at forekomsten ikke kun er knyttet til konkurrenceheste.

En større dansk undersøgelse (200 heste) viste, at 53 % af de undersøgte heste havde mavesår i betydeligt omfang, og i denne undersøgelse var forekomsten ikke knyttet til hestens ridning eller konkurrencedeltagelse.

De faktorer som øgede risikoen for mavesår var øgede mængder af korn (stivelse) i hestens foder, halm som primær grovfoderkilde, lange intervaller mellem måltider med grovfoder (>8 timer) og manglende adgang til vand på hestens folde.

Behandling af mavesår

Milde former for mavesår kræver oftest ikke nogen medicinsk behandling. I samarbejde med en dyrlæge på Højgård Hestehospital udarbejdes en foderplan. Undersøgelser har nemlig vist, at der er en tydelig sammenhæng imellem foderets indhold af stivelse og sukker og risikoen for udvikling af mavesår.

I forbindelse med tændernes forarbejdning af foderet (her især fiberrig foder som hø, wrap) bliver der i mundhulen dannet en masse spyt. Jo mere fiber (struktur) der er i foderet, jo længere tid tygger hesten på det, og jo mere spyt bliver der produceret. Spyt er vigtigt, idet det er basisk og derfor en vigtig komponent i neutraliseringen af syren i mavesækken.

Korn som eksempelvis havre og byg indeholder store mængder stivelse. Når stivelsen kommer ned i mavesækken startes en forgæring. Jo mere stivelse jo større er denne forgæring. Forgæringen resulterer i en frigivelse af en lang række affaldsstoffer. Disse stoffer nedbryder mavesækkens slimhinde og er derfor medvirkende til at øge mavesyrens skadelige effekt.

Alle disse ting tages der højde for, når vi udarbejder en foderplan til din hest. Det vil sige, at fodringen i høj grad bliver baseret på foder, som indeholder meget lidt stivelse og en masse fibre. Samtidig er det vigtigt, at din hest bliver fodret flere gange dagligt men i mindre portioner, så mavesækken hele tiden har noget at arbejde med og spytsekretionen stimuleres. På den måde undgår man, at syren får mulighed for at angribe slimhinden og det basiske spyt neutraliserer syren.

De mere alvorlige former for mavesår kræver i nogle tilfælde længerevarende medicinsk behandling dog altid i kombination med en foderplan. Foderplanen er medvirkende til at forebygge at et lignende problem opstår, når den medicinske behandling stoppes. Medicinen virker ved at nedsætte syreproduktionen i mavesækkens slimhinde. Det mest almindelige produkt er GastroGard® (Omeprazol). GastroGard® er en pasta som gives i munden én gang dagligt. Behandlingen strækker sig over minimum 2-4 uger.