Hos Hestedoktoren har vi alle sammen en særlig interesse for islandske heste

Dyrlæge Nanna Luthersson er født og opvokset på Island og selvom hun i dag er aktiv rytter på varmblodsheste, så er interessen for den islandske hest ikke formindsket af den grund.  Hun arbejder med medicinske lidelser hos de islandske heste, som luftvejsproblemer, mave-tarmproblemer, stofskiftesygdomme og meget andet. Desuden arbejder hun både med kiropraktik og tandbehandlinger. Kiropraktik på de islandske heste er et vigtigt område som hjælper dem til at præstere optimalt. Tandsygdomme er heller ikke ualmindelige hos de islandske heste og derfor er regelmæssigt tandeftersyn en meget vigtig del af sygdomsforebyggelse hos den islandske hest.

Dyrlægerne Ginnie Hørning og Martin Hjort arbejder begge med ortopædiske lidelser (halthed, ryg og nakkelidelser) og har erfaring med den islandske hests specielle gangartsmønstre, der ofte er en udfordring ved halthedsundersøgelser. Martin foretager en lang række operative indgreb og Ginnie har en stor erfaring og videreuddannelse i behandling af heste med øjensygdomme.

Dyrlæge Rebecca Bæk Larsen arbejder med reproduktion, tænder og akutarbejde. Her ses et stort antal islandske heste i hverdagen. Samtidig er Rebecca selv ejer af islandske heste og har derfor også øje for deres bevægelsesmønster.

Alt i alt har vi en bred erfaring indenfor sygdomsbehandling hos den islandske hest. Har du spørgsmål vedrørende islandske heste er du velkommen til at rette direkte henvendelse til Hestedoktoren på info@hestedoktoren.dk og dit spørgsmål vil blive sendt videre til den mest kvalificerede dyrlæge på det pågældende område.