RIDEMÆSSIGE PROBLEMER HOS HESTEN

De fleste ryttere har prøvet at sidde på en hest, hvor man som rytter fyldes af frustration over at nå ridemæssige begrænsninger - og problemer gang på gang. Det kan være, at:

  • Hesten slet ikke vil lade sig ride, men i stedet stejler og/eller bukker konstant
  • Hesten aldrig vil lande i højre-galop efter et spring
  • Hesten ikke kan holde takten i travers til højre, mens den er flydende i sine bevægelser mod venstre
  • Hesten lider af udtalte gjordkramper
  • Hesten er meget "stiv" i halsen eller kroppen generelt.

Dyrlægen i sadlen

For at kunne yde vore kunder den største hjælp med denne type problemstillinger, har vi ved Højgård Hestehospital haft fokus på at have flere yderst ridekyndige dyrlæger. Dette fremmer forståelsen for diverse ridemæssige problemer, og flere af vore dyrlæger er, såfremt ejer/rytter tillader det, villige til selv at sætte sig i sadlen for på egen krop at føle efter, hvordan hesten agerer.

Hestedoktoren samarbejder med flere dygtige beridere, og i visse tilfælde kan det være nødvendigt at indkalde en ekstern berider for dels at se hesten under en anden rytter og dels for at få en vurdering af en kvalificeret berider.

Ridemæssigeproblemer skal løses i et samarbejde

I tilfælde af ridemæssige problemer anses det ved Hestedoktoren som værende essentielt, at der er et tæt samarbejde indenfor "hestens team", der mindst består af hest, rytter, ejer, træner og så dyrlæge.

I nogle tilfælde er det anbefalelsesværdigt, at dette team udvides.

Forskellige behandlingsmuligheder for heste

Det kan, som beskrevet ovenfor, være på tale at tage kontakt til en ekstern berider, der eventuelt kan få hesten i ridning i en periode.

Hestedoktoren lægger i denne sammenhæng vægt på, at vi kun samarbejder med beridere, hvor vi kan stå inde for, at hesten behandles på en velfærdsmæssigt korrekt måde. Det kan også være anbefalelsesværdigt at inddrage andre former for hesteterapi, såsom kiropraktik, hestefysioterapi, massage og meget mere.

Vi forsøger altid at være åbne overfor alternative behandlingsformer og indgår gerne i frugtbare samarbejder.

Kontakt os på 59162160 eller på info@hestedoktoren.dk